Så er sommerferien begyndt! I torsdag havde vi sidste arbejdsdag på Manukau, som forløb stille og roligt. Jeg var ude og spise med mit team på en irsk pub i nabolaget, som I kan se på billedet.
Fredag morgen meget tidligt tog vi så af sted mod sydøen. Første stop var dog Wellington som vi nåede sidst på eftermiddagen. Lørdag morgen sejlede vi fra Wellington til sydøen gennem Marlborough Sounds i skyfrit vejr, så det var en rigtig flot tur. Da vi nåede Picton fik vi vores nye bil, som er en helt igennem positiv oplevelse – vi har ikke fundet noget, der ikke virker ved den endnu og det er faktisk lidt utroligt! Lørdag endte i Nelson hvor vi fik booket os ind på det bedste hostel indtil videre med pool og det hele – så resten af lørdag blev brugt i bedste sommerferie stil ved en liggestol ved poolen.
I dag har vi været på en heldags kajaktur i Abel Tasman nationalpark. Det var en rigtig flot tur, der indeholdte både delfiner og sæler.
Vi ses snart i Danmark!
Tine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar