lørdag den 24. november 2007

Is og gletscher på sommerferien

Lige en lille kort opdatering her fra vores tur på Sydøen. Siden sidst har vi været en tur oppe på Fox gletscher – NZ’s næst største gletscher. Det var en super tur, som I også kan se på billederne. Inden vi nåede op på gletscheren skulle vi en tur gennem en regnskov.
Efter ”Glacier Country” kørte vi syd på mod Wanaka gennem Haast Pass, som var en utrolig flot køretur mellem bjergene og langs floder. Wanaka er en lille hyggelig by, der ligger perfekt ved søkanten med udsigt til sneklædte bjerge. Fra Wanaka begav vi os ud på en gåtur i ”Rob Roy Valley”. For at komme ud til Rob Roy skulle vi køre 30 km på grusvej hvor vi skulle køre gennem små floder. Turen i Rob Roy valley er nok næsten den bedste vi har haft – den kulminerede med fantastisk udsigt til Rob Roy gletscher og med et stykke klippevæg, der styrtede ned :) Efter Rob Roy gik turen til Queenstown hvor vi tog på en river rafting tur. Fra river raftingen kørte vi til Te Anau, hvor vi er nu og hvor vi får set lidt at Fiordland. I morgen tager vi tilbage til Queenstown hvor vi skal på flyvetur ind over Milford Sound.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Det er rart at du får opdateret din blog når du får mulighed for det. Selvom der er koldt i Danmark lige nu, ville jeg ikke tøve ret lang tid med at gå en tur på en gletcher i New Zealand, som alt lige må være en lettere kold fornøjelse. En ting er billeder noget andet er at opleve det selv - jeg vil gerne se en gletscher engang og du må jo være en god guide :-) Jeg glæder mig til at høre om jeres tur til Milford sound håber vejret bliver godt. Vi snakkes og SES snart!