søndag den 19. august 2007

De foerste dage i Auckland

Hej

Så er vi kommet til Auckland! Vi kom torsdag eftermiddag så vi har efterhånden været her et par dage. Turen her ned gik fint, selvom den var meget lang – vi var i ikke færre end fem lufthavne (Hamburg – Dubai – Bangkok – Sydney – Auckland). Da vi kom igennem diverse sikkerheds tjek i lufthavnen hvor vi højt og helligt skulle love, at vi ikke havde marmelade, honning eller andre madvare med (vi blev truet med en meget dramatisk fængselsfilm) og havde forklaret, at vi godt vidste hvad et ”tent” var blev vi lukket ud i Auckland. Vi blev hentet af Carlene og Nicola fra Manukau City Council og kørt ind til vores hostel i Auckland midtby. Vores hostel ligger på hovedgaden, Queenstreet, så vi er indenfor gå afstand til de fleste seværdigheder.
De sidste par dage har vi været på sightseeing i byen. Vi har bl.a. været oppe i Sky Tower og på Auckland museum. I morgen har vi planer om at gå en tur op på Mount Eden, der er en af de mange vulkaner, som ligger i Auckland. Forhåbentligt bliver det knapt så overskyet som det har været de sidste par dage så vi kan få en god udsigt ud over byen.

Jeg håber det går godt hjemme i Danmark og hvor I nu ellers befinder jer i verden i øjeblikket :)

Mange hilsner

Tine

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Tine!
Det lyder super spændende! Hvordan går det med at finde et sted at bo?
Jeg har været super flittig på uni den sidste uges tid og er helt stolt af mig selv.
Mig og Dan tager afsted om en uge. Det er lidt vildt, jeg glæder mig bare så meget :) ...Dog ikke til den lange flyvetur. Vi skal heldigvis kun skifte en gang, så den bliver ikke så lang som din. Men de der amerikanske security folk pisser mig simpelthen af! NEJ jeg er ikke terrorist og NEJ jeg var ikke nazi-soldat under 2. verdenskrig. :D
Du må lige fortælle lidt mere om den der vulkan også! Jeg besteg en stor vulkan da jeg var i Guatemala, det var super hårdt. Især fordi vi endte i omkring 4000 meters højde, så luften var meget tynd.
Knus Sara

Anonym sagde ...

Hej Tine
Dejligt! at få snakket med dig på skype for første gang, hvor det fungerede fint. Efter samtalen på skype fik jeg appetit på at undersøge flere af de herligheder nettet byder på,for at få flere indtryk af hvordan der ser ud hvor du er.
Google earth (thank you google for being so inventive)indeholder mange informationer, bare ikke lige et "placemark" om hvor netop du bor. Så i min iver efter at finde dit hostel/hotel (dvs. den røde bygning som nærmest ligger i en baggård i krydset mellem queenstreet og upper queenstreet - ud fra din forklaring)må jeg have beslaglagt en smule af googles kapacitet. Det lykkeds ikke at finde det - endnu, men jeg gætter til gengæld på at der ligger en bygning med et cirkulært udhæng over fortovet i det kryds du bor tættest på! Efter en tur med google earth bød youtube på et par videoer fra queenstreet, så det fik jeg også ud af at kigge lidt omkring på nettet.
Men nummer 1 bliver at følge med i din nystartede blog og se New Zealand fra dit perspektiv, når jeg nu ikke kan opleve det sammen med dig(suk/har lidt ondt af mig selv). Glæder mig til at følge med i bloggen og vi tales ved tirsdag.

Kærligst Simon