onsdag den 22. august 2007

Arbejde

Så har vi efterhånden arbejdet tre dage i Manakau og jeg er blevet en lille smule klogere på hvad jeg skal lave. I morges var jeg til møde med projektgruppen omkring den travel plan jeg skal hjælpe med, så der fik jeg lidt mere information om hvad en travel plan går ud på og hvad det er jeg skal lave. Der er en del participation involveret, så det håber jeg, at jeg kan få sneget mig med til. Travel planen bliver primært lavet af konsulentfirmaet OPUS. Folkene derfra virkede meget søde og har henholdsvis inviteret mig til fredagsbar og ud at surfe eller ride.
Ellers har dagen budt på et foredrag omkring planlægning i Melbourne, hvilket var meget interessant og anderledes end vi gør tingene hjemme i Danmark (og ja, der var mad til arrangementet J). Vi overvejer selv at lave et lille foredrag omkring planlægning i Danmark.
Resten af dagen har budt på lidt forvirring fra min side omkring hvordan jeg lige skal gribe mine opgaver an – det er lidt besværligt når man hverken kender området eller systemet og er nød til at spørge folk hele tiden.
Af gode nyheder kan nævnes, at vi nok har fundet et andet sted at bo. Forhåbentligt kan vi komme ud og se det i morgen efter arbejde og måske flytte allerede fredag.

Billederne er fra det fantastiske køkken her på hostellet – hvor der på mystisk vis kun er to gafler når vi skal til at spise. De andre gæster har dog altid enhver, så vi har en teori om at de har et skjulested til dem et eller andet sted!



Mange hilsner

Tine

Ingen kommentarer: