onsdag den 26. september 2007

Vulkanudbrud

Så kom der lige pludseligt et vulkanudbrud! Her har vi ellers gået og troet, at det er et stille og roligt land hvor alle vulkanerne er uddøde eller i det mindste sovende... Men det var de så ikke alligevel, for i går aftes gik Ruapehu i udbrud. Det var nu godt nok kun et lille et af slagsen og der var kun en enkelt, der kom alvorligt til skade, men alligevel!
Udbruddet kom dog ikke kun som en overraskelse for os, men også for kiwierne da vulkanen ikke havde givet nogen form for forvarsel. Det er faktisk heldigt, at det ikke gik værre for vulkanen er et af de populæreste skisteder og i denne uge er der skoleferie. Det var faktisk det bjerg vi var nede at stå på ski på for et par uger siden.
Udbruddet har også påvirket vores weekendplaner. Vi havde planlagt at skulle gå Tongariro crossing, men den tur går bl.a. forbi Ruapehu og de folk, der ved noget om vulkaner siger, at der godt kan komme små udbrud de næste par dage...

Hvis I vil læse mere om udbruddet og se lidt billeder kan I prøve disse links:

http://www.nzherald.co.nz/section/1/story.cfm?c_id=1&objectid=10465984

http://www.nzherald.co.nz/multimedia/image.cfm?c_id=1&objectid=10465956

Og nyheden er faktisk også nået de danske medier:

http://politiken.dk/udland/article385556.ece

http://www.berlingske.dk/article/20070926/verden/709260303/

Ingen kommentarer: