Den (næsten) nordligste top

Så har vi haft endnu en weekendtur og det er blevet tid til en opdatering :)

Denne weekend begav vi os nord for Auckland til området Northland og det var første tur med musik! Mange tak til Anne Maries far for kassettebåndet, det skal vi nok få hørt mange gange! På turen derop var vi på skovtur og se ”ancient mighty kauri trees” og hold da op de er da godt nok både store og meget gamle! Billedet giver et indtryk af deres størrelse, men de er langt mere imponerende i virkeligheden. Far, jeg er ret sikker på, at din nye motorsav ville blive nød til at give op inden den var nået halvvejen! Det ældste af træerne er omkring 2000 år gammelt, så de passer godt på det, hvilket blev afspejlet i, at hele to rækker pigtråd skal forceres hvis man skulle få lyst til lige at give træet et lille klap.

Fredagen endte vi i Kaitaia en ikke særlig spændende by. Men selvom byen ikke var spændende fandt vi et rigtigt godt hostel – hvor Anne Marie lynhurtigt fik sjusset sig frem til, at der var mindst de 40 m3 luft som er nødvendige for, at vi kan overleve en hel nat :)
Lørdag havde vi bestilt en bustur op til Cape Reinga og 90-mile beach. Cape Reinga er (næsten) New Zealands nordpunkt hvor det Tasmanske hav og Stillehavet mødes. Maorierne mener dog, at det er bunden af landet.

Efter Cape Reinga gik turen til 90-mile beach, hvor der er gigantiske sandklitter som man kan kælke ned af – og det er sjovt! 90-mile beach er blevet udnævnt til ”state highway”, hvilket betyder, at man må køre op og ned af stranden med 100 km/t...

Højdepunktet på turen hjem søndag var lidt specielt, det var nemlig et offentligt toilet i byen Kawakawa. Det specielle ved deres offentlige toilet er, at det er tegnet af Hundertwasser og specielt var det da!

Så har New Zealand i øvrigt skiftet til ”daylight savings time” hvilket betyder, at der nu er 11 timers tidsforskel mellem New Zealand og Danmark.

Mange hilsner

Tine

Vulkanudbrud

Så kom der lige pludseligt et vulkanudbrud! Her har vi ellers gået og troet, at det er et stille og roligt land hvor alle vulkanerne er uddøde eller i det mindste sovende... Men det var de så ikke alligevel, for i går aftes gik Ruapehu i udbrud. Det var nu godt nok kun et lille et af slagsen og der var kun en enkelt, der kom alvorligt til skade, men alligevel!
Udbruddet kom dog ikke kun som en overraskelse for os, men også for kiwierne da vulkanen ikke havde givet nogen form for forvarsel. Det er faktisk heldigt, at det ikke gik værre for vulkanen er et af de populæreste skisteder og i denne uge er der skoleferie. Det var faktisk det bjerg vi var nede at stå på ski på for et par uger siden.
Udbruddet har også påvirket vores weekendplaner. Vi havde planlagt at skulle gå Tongariro crossing, men den tur går bl.a. forbi Ruapehu og de folk, der ved noget om vulkaner siger, at der godt kan komme små udbrud de næste par dage...

Hvis I vil læse mere om udbruddet og se lidt billeder kan I prøve disse links:

http://www.nzherald.co.nz/section/1/story.cfm?c_id=1&objectid=10465984

http://www.nzherald.co.nz/multimedia/image.cfm?c_id=1&objectid=10465956

Og nyheden er faktisk også nået de danske medier:

http://politiken.dk/udland/article385556.ece

http://www.berlingske.dk/article/20070926/verden/709260303/

Og endnu en weekend med vand...

Som overskriften antyder har vi videreført vandtemaet fra sidste uge til vores udflugt i weekenden. Vores weekendtur gik til Rotorua, der er det område i New Zealand, der har mest termisk aktivitet. Vi kørte syd på fredag morgen og startede vores sight seeing i Rotorua med en tur til den blå og den grønne sø.

Efter vores tur rundt om søen havde vi planer om se en by, der engang blev begravet af et vulkanudbrud, men vi kom desværre 10 min efter indgangen lukkede så det nåde vi ikke. I stedet kørte vi tilbage til Rotorua by og gik en tur gennem byens termiske park, hvor solnedgangen er fra og ned langs Lake Rotorua, hvor der er sorte svaner.

Aftenen blev sluttet af i Cactus Jack’s hot pool. Stort set alle hoteller og hostels i Rotorua har gratis hot pools til gæsterne, da der står varmt vand op fra undergrunden.
Lørdag startede med en tur ud til Wai-O-Tapu en termisk park syd for Rotorua. I parken er der bl.a. en geiser, som I kan se i aktion på billedet. Den er dog ikke helt naturlig, da der skal et stykke sæbe i for at sikre, at den springe når nu alle turisterne sidder og ser på det!

Ud over geiseren indeholder parken en mængde af kratere med kogende mudder og vand i forskellige farver, som I kan se lidt af på nogle af billederne. Efter lidt termisk aktivitet tog vi med nogle gondoler op på et bjerg hvor man kunne køre ned med nogle små go-cart lignende biler ned af bjerget. Det kan helt sikkert anbefales, vi smilede i hvert fald hele vejen ned! På vejen ned af bjerget begyndte det at regner, så resten af dagen blev helliget indendørsaktivitet på museet.

Jesper fik lokket Anne Marie og jeg, som var meget skeptiske, til at købe en billet til river rafting. Det lykkedes dog også kun ved at fremhæve en kombiløsning med Polynesian Spa – hvor vi brugte aftenen med at gå fra den ene hot pool fra den anden med udsigt over Lake Rotorua.
Søndag var så dagen hvor vi skulle river rafte ned af et syv meter højt vandfald (som vi efterfølgende har læst er verdens højeste vandfald som man kan få lov til at sejle ud over). Selvom vi var en smule skeptiske i forvejen var det en helt fantastisk (og meget våd) oplevelse! Og vi planlægger allerede næste tur :)

Mange hilsner

Tine

En weekend med vand!

Et gennemgående tema denne weekend har været vand, vand og atter vand! Vi har været på tur til Coromandel Peninsula hvor vi besøgte byen Hahei samt Cathedral Cove og Hot Water Beach. Vi gik en tur ud til Cathedral Cove til solnedgang og som I kan se på billedet er det et rigtig flot sted :). På en varm sommerdag kan det næsten ikke være muligt at finde et mere idyllisk sted at bade!
Inden vi tog på Hot Water Beach var vi blevet lokket ud på en bushvandring (vi har stadig en fornemmelse af, at der er nogen, der har stået et sted med en kikkert og moret sig over os). Denne tur involverede også vand som I kan se på billedet. Der blev indført en pulje på 500 kr. til den, der faldt i vandet, men vi nåede nu alle tørskoede over.
Dagens højdepunkt var Hot Water Beach, som er en strand med termisk aktivitet. Halvanden time før og efter lavvande kan man så grave et hul i sandet og der kommer dejligt varmt vand op. Vandet var så varmt, at Jesper og Anne Marie havde store problemer med at få Dorthe og mig med hjem igen :). Det var dog nødvendigt at komme hjem for lørdag aften bød på Rugby kamp mellem New Zealand og Portugal – en kamp New Zealand vandt meget overbevisende 108 – 13.
Søndag har budt på endnu mere vand. Jesper, Anne Marie og jeg kørte til et ”thermal spa resort” nord for Auckland. Det kan bedst beskrives som et vandland hvor vandet bliver hentet direkte fra undergrundet og ikke varmes op. De forskellige pools var mellem 30 – 48 grader. Vi skulle jo selvfølgelig også prøve en vandrutsjebane og tænkte vi tager den uden kø. Men der var jo åbenbart en grund til, at der ikke var kø og det gav lige pludselig mening for os, at man skulle være i følge med en voksen hvis man var under 15!
Mange hilsner

Tine

På tur med Yaris

I dag har jeg været ude og køre Yaris og så kan det jo ikke andet end blive en god dag ;-). Yaris hedder dog ikke Yaris på New Zealand, men Echo. Yaris tog Jade (en transport planlægger) og mig med på tur ud i marken for at se på parkeringspladser til mit park&ride studie. Det var rigtig rart at komme en tur rundt i Manukau og få en større forståelse for området.

For tivoli-interesserede, som f.eks. Peter, kan nævnes, at jeg har udsigt ud over New Zealands største forlystelsespark fra mit skrivebord. At det er New Zealands største siger dog ikke så meget og Karolinelund kan sagtens klare en sammenligning! Parken hedder Rainbow’s End og meget apropos navnet var der en flot regnbue over parken i eftermiddags :-).

Til sidst vil jeg lige komme med en opfordring til alle om at deltage i vores afstemning til højre så vi kan få en høj deltagelsesprocent og få afgjort vores strid!

Mange hilsner

Tine

Weekend i sneen

Så har vi haft vores første længere udflugt, der gik til Lake Taupo. Søen er New Zealands største og opstop for ca. totusind år siden ved, at en vulkan eksploderede. Det var så stor en eksplosion, at den eftersigende kunne ses som en rød himmel helt i Rom! Vi ankom til området i fredags i helt klart vejr og kunne se de sneklædte bjerge på den anden side af bjerget spejle sig i søen. På vejen stoppede vi ved Huka Falls, der er et af de kraftigste vandfald i New Zealand. Vi var også forbi Craters of the moon, der er et sted med termisk aktivitet. Det var en speciel oplevelse at gå rundt i et område hvor der kommer damp op af jorden og var kogende mudder!
Lørdag var dagen hvor vi skulle teste vores ski-evner på Ruapehu, en ud af tre sneklædte (og aktive) vulkaner i området. Min konklusion var, at jeg bestemt ikke har gået rundt og været et uopdaget skitalent! Jeg brugte mere tid på at ligge i sneen end at stå på skiene... Det vigtige emne på turen var hue moden, for hvordan skal en pæn hue se ud? Det hører vi gerne nogle kommentarer på – for der har vi måtte konkludere, at vi bestemt ikke er enige!

Mange hilsner

Tine

Hvad skal danskere goere for at faa internet i New Zealand?

Ja, vi har så stadig ikke fået internet hvor vi bor, så nu må jeg bide i det sure æble og opdatere bloggen på arbejde. Det er åbenbart ikke helt nemt at oprette en internetforbindelse her i landet – specielt ikke når man er sådan nogle mystiske danskere! Datoen for forbindelsens etablering er efterhånden blevet udskudt et utal af gange, men det skulle endelig virke i dag... Så heldige blev vi da dog ikke og efter en telefonopringning til Telecom kan vi konstatere, at det nu er nødvendigt at sende en tekniker ud og se på forbindelsen. Så hvis alt går vel skulle vi være online mandag, men vi tør ikke vide os alt for sikre og Anne Marie henviser da også til Murphys lov om, at alt der kan gå galt vil gå galt.













I weekenden havde vi vores første to ture uden for Auckland. Lørdag tog vi en tur til vestkysten til strandene Karakare og Piha. I Karakara var der et utrolig flot vandfald som I kan se på billedet. Strandene i området mindede meget om den danske vestkyst bortset fra, at de har sort sand. Det andet billede viser den rigtig flotte solnedgang over stranden. Søndag tog vi på øtur til Waiheke, der ligger ud for Auckland. Der havde gået rygter om hvaler i området, men vi så desværre ikke nogen. På øen gik vi en tur langs kysten, hvor der lå det ene store sommerhus efter det andet med fantastiske udsigter.

Det kan også nævnes, at vi siden sidst har været ovre i Manukau shopping centre og ønske All Blacks held og lykke inden deres tur til Frankrig. All Blacks er New Zealands rugby landshold, der (ifølge New Zealænderne) er stor favoritter til at vinde world cuppen i Frankrig, som starter om et par dage. Holdet blev modtaget som popstjerner af skrigene folk i alle aldre! Vi skal have fundet os en pub et sted hvor vi kan prøve at se en af kampene...
På arbejde går det fint, jeg har været en del ude i marken og samle informationer til den travel plan jeg arbejder på. Her kan bl.a. nævnes, at jeg mødte en mand, der var på vej fra sin tid hos psykiateren til hans tid hos psykologen, som gerne lige ville diskutere parkeringsproblematikken i området med mig nu han kunne se jeg arbejdede for Manukau City Council J.

Jeg håber det går godt der hjemme!

Mange hilsner

Tine